Agger by

Agger by

Agger er en landsby i Thy med 377 indbyggere (2014), beliggende i Thisted Kommune. Den er beliggende ved nordenden af Agger Tange og Krik Vig i Nissum Bredning, som er den vestlige ende af Limfjorden.

Nord for byen ligger søerne Flade Sø og Ørum Sø. Agger Kirke er fra 1838, og blev opført da Vesterhavet truede den gamle kirke, der nu ligger i vesterhavet; Indenfor de sidste par hundrede år er kysten flyttet ca. en kilometer mod øst.

Ved fjordhavnen står en sten, Nabestenen, til minde om Slaget ved Nabe i 1657 (Første Karl Gustav-krig), hvor thyboerne forgæves forsøgte at standse den svenske hær, der kom op over den dengang landfaste Agger Tange fra syd. (5 km ruten kommer forbi denne sten)
Du kan læse mere om Agger og dens aktiviteter på VisitAgger.dk og Aggerby.dk.

Agger Tange

Omkring Agger Tange er der et rigt natur- og fugleliv. Her findes en stor koloni af hættemåger samt mindre bestande af stormmåger og havterner.

Derudover findes gråand, krikand, pibeand og om efteråret især taffeland og hvinand.
Desuden raster her flokke af blishøns, knopsvaner, sangsvaner og pibesvaner. Af rastende vadefugle skal først og fremmest nævnes hjejlen, viben, strandskaden, almindelig ryle, stor regnspove og dobbeltbekkasin.

Når man sejler med færgen fra Thyborøn til Agger Tange, vil man ofte have mulighed for at iagttage den spættede sæl.

Læs mere om dyrelivet på Agger Tange her.

Nationalpark Thy

Nationalparken strækker sig helt far sydspidsen af Agger Tange til fyret i Hanstholm og er et kæmpe areal, der indbyder til alle former for udeliv; løb, cykling, trekking, foto, kystfiskeri og alt i naturoplevelser.
Her kan man gå i timevis uden at støde på andet end sit eget spejlbillede i en af de små, friske søer mellem lyng og råvildt.

Nationalparken blev indviet 22. august 2008.

Du kan læse mere om den fantastiske natur her.

(Kilde: Wikipedia)

Luk menu